Når man rejser som studerende, er det vigtigt at have en god rejseforsikring, der dækker ens behov. Læs om mulighederne for billig rejseforsikring for studerende og hvordan du er dækket.
Hvad koster en rejseforsikring til studerende?
Prisen på rejseforsikring til unge og studerende afhænger af, om du vil tegne en enkeltrejseforsikring eller årsrejseforsikring. For en enkeltrejseforsikring til studerende kan du finde priser omkring 150-200 kr.
Årsrejseforsikringer kan være en god idé, hvis du rejser flere gange på et år. Europæiske tilbyder årsrejseforsikring til studerende mellem 200-300 kr. Vær dog opmærksom på, at en årsrejseforsikring typisk kun dækker rene ferierejser af op til 30 dages varighed – og dermed ikke f.eks. udveksling.
Hvilken rejseforsikring er bedst og billigst til studerende?
Hvilken rejseforsikring der er bedst og billigst til studerende afhænger hovedstageligt af, om du vil tegne enkeltrejseforsikring eller årsrejseforsikring.
Enkeltrejseforsikring
Hvis du kun skal på en enkelt rejse, kan en enkeltrejseforsikring være det bedste valg. Her får du dækning specifikt til den pågældende rejse til en forholdsvis lav pris. Mange forsikringsselskaber tilbyder studierabat på enkeltrejseforsikringer.
Europæiske ERV Rejseforsikring Ung: fra 160 kr. for en uge
Forsikringsselskabet Europæiske tilbyder enkeltrejseforsikring for unge under 36 år til en særlig favorabel pris. Du har desuden mulighed for at tilvælge øvrig dækning til rejseforsikringen såsom baggage, ski mv.
Se prisen på ungdomsrejseforsikring på Europaeiske.dk.
Gouda ungdomsrejseforsikring: fra 214 kr. for en uge
Gouda tilbyder ungdomsrejseforsikring for unge under 35 år. Forsikringen dækker ved både ferie, arbejde og studieophold. Du har mulighed for at udvide dækning, reducere selvrisikoen eller inkludere skitillæg i dækningen.
Se prisen på ungdomsrejseforsikring på Gouda.dk.
Årsrejseforsikring
Hvis du derimod rejser meget i løbet af et år, f.eks. på udveksling eller studieture, kan en årsrejseforsikring være mere fordelagtig. Her får du dækning på alle dine rejser i et helt år for en fast årlig pris. Nogle selskaber har særlige årsrejseforsikringer målrettet studerende med rabat.
Vær opmærksom på, at mange årsrejseforsikringer ikke dækker udveksling eller studieophold. F.eks. dækker Goudas årsrejseforsikring kun rene ferierejser af op til 30 dages varighed. Tjek derfor altid vilkårene for forsikringen.
Billig rejseforsikring til studerende
Er du under 35 år og studerende, kan du opnå besparelser på rejseforsikring ved at vælge en ungdomsrejseforsikring. Denne forsikringstype, som også går under navnet studierejseforsikring, er skræddersyet til studerende og unge med rejsetrang og tilbyder billigere rejseforsikring end standard rejseforsikringer.
Ungdomsrejseforsikringer er tilgængelige både som enkeltrejseforsikringer, der dækker én specifik tur, og som årsrejseforsikringer, der dækker flere ture inden for et år. Valget af den rette rejseforsikring bør baseres på dine personlige rejsebehov.
Mange fagforeninger tilbyder også billige rejseforsikringer til studerende, som du kan læse mere om i afsnittene der følger.
Hvordan dækker en rejseforsikring studerende?
Forsikringsselskaberne tilbyder typisk forskellige pakker af rejseforsikringer, som varierer i omfang. Det betyder, at du kan finde en løsning, der passer til dine behov og din rejsetype.
Vælger du den mest omfangsrige pakke, vil rejseforsikringen typisk tilbyde:
- Tyveri og røveri af ejendele
- Retshjælp
- Evakuering ved kriser og naturkatastrofer
- Eftersøgning og redning
- Terror
- Krisehjælp
- Hjemkaldelse
- Ferieboligsikring
- Bagageforsinkelse
- Feriekompensation
- Afbestillingsforsikring
Disse dækninger kan være inkluderet som standard i nogle pakker, mens de i andre tilfælde skal købes som tillæg. Det gør det muligt at skræddersy din rejseforsikring til netop de forhold, der er relevante for din rejse.
Rejseforsikring hos din fagforening som studerende
Som studerende kan du ofte drage fordel af særlige fordele ved at være medlem af en fagforening. Disse fordele inkluderer ikke kun adgang til faglig rådgivning og støtte, men også attraktive forsikringsvilkår.
Mange fagforeninger tilbyder forsikringer, herunder indbo-, ulykke- og rejseforsikring, til deres studerende medlemmer til meget konkurrencedygtige priser.
F.eks. tilbyder Djøf en studieforsikring gennem Codan fra kun 109 kr. om måneden (+ 49 kr./måneden for medlemsskab af Djøf). En sådan studieforsikring omfatter bl.a. indboforsikring, ansvarsforsikring og rejseforsikring inkl. ski. IDA, DM, HK og lignende fagforeninger tilbyder også attraktive rejseforsikringer for deres studerende.
Skirejseforsikring til studerende
Hvis du som studerende skal på skiferie, er det vigtigt at være opmærksom på, at en standard rejseforsikring typisk ikke dækker skade på skiudstyr eller skiløb.
For at være dækket på en skiferie skal du derfor huske at købe et særligt skitillæg til din rejseforsikring. Et skitillæg udvider din eksisterende rejseforsikring, så du også er dækket ved f.eks. tyveri af eller skade på dit skiudstyr, pistelukning pga. lav sne, transport af tilskadekomne mv.
Priserne på skitillæg til studerendes rejseforsikring starter typisk omkring 50-100 kr. ekstra per person per uge. Tjek derfor altid din police. Læs mere om skirejseforsikring i vores artikel her.